Ofte stillede spørgsmål

Spørgsmål

Svar

Hvem står bag Dogley?

Dogley er en 100% dansk løsning med dansk support. Alle hos Dogley er hundeelskere, som hver dag arbejder på at skabe et bedre hundeliv for ejer og hund. Læs mere om Dogley her 

 

Hvordan ved jeg at privat hundepasning er noget for mig?

 

Alle vores hundepassere er hundeelskere. Vi laver et grundigt tjek af alle hundepassere, så du kan være sikker på, at de har de rigtige forudsætninger for at passe godt på din hund, mens du er på ferie. Kig på profilerne på vores hjemmeside og find én i dit lokalområde. Din hund bliver passet hjemme hos hundepasseren og får masser af tryghed og kærlig omsorg. Når du har fundet en hundepasser, kan du arrangere et "Hils på" møde forinden pasningen, så du er helt sikker på, at din hund vil trives.

 

Kan jeg trygt overlade min hund til en hundepasser?

 

Ja, alle hundepasserne har gennemgået en individuel godkendelse, hvor vi sikrer os, at de er kvalificerede og ansvarsfulde så de er i stand til at passe fremmede hunde. Læs anmeldelser fra andre hundeejere, som har fået passet hund hos den hundepasser, som du foretrækker, og arrangér et "Hils på" inden den første pasning hos en ny hundepasser. På den måde kan du være sikker på, at du kan stole på den hundepasser du har valgt.

 

Hvordan bliver min hund passet?

 

Fordelen ved privat hundepasning er, at din hund bliver passet i et kærligt privat hjem, og at dens hverdag mere eller mindre er den samme, som når den er hjemme. Den får flere daglige gåture og masser af opmærksomhed og omsorg. Hvis hundepasseren selv har hund, bliver den behandlet på lige fod med den, og nyder godt af at have selskab med en anden hund.

 

Hvordan ved jeg, at min hund har det godt, mens den bliver passet?

 

Vi opfordrer alle vores hundepassere til løbende at sende dig beskeder via sms eller mail, om hvordan din hund har det. Ofte vil disse beskeder også indeholde billede. På den måde kan du forsikre dig om at din hund har det godt hos hundepasseren.

 

Hvad hvis min hund bliver syg, mens den bliver passet?

 

Vores hundepassere er ansvarsfulde og passer godt på din hund. Hvis den bliver syg eller kommer til skade, vil hundepasseren enten selv eller i samråd med Dogley vurdere, hvad der er bedst at gøre; Søge hjælp hos nærmeste dyrlæge eller hundens egen dyrlæge. Hos Dogley er vi klar med råd og vejledning 24/7, hvis der opstår en nødsituation. Som ejer skal du altid give hundepasseren dine kontaktoplysninger, så vi kan kontakte dig og få oplysninger om hundens forsikringer mm..

 

Hvornår dækker Dogleys forsikring?

 

Din hund er under pasningen dækket af vores forsikring mod akutte skader, som kræver dyrlægebehandling. Læs mere om Dogleys forsikringssamarbejde med If Forsikring her. Hvis du i forvejen har tegnet sygdomsforsikring for din hund, anvendes denne. Husk at oplyse din hundepasser om din hunds forsikringsforhold inden pasningen. Alle hunde der passes via en aftale indgået på vores hjemmeside, skal være dækket af en lovpligtig ansvarsforsikring, som dækker skader forvoldt på tredjepart. Hundepasseren, dennes familie, ejendom og ejendele er dog ikke dækket heraf.

 

Hvordan betaler jeg for en booking?

 

Når du har fundet en god hundepasser og vil oprette en booking for den ønskede periode, kan du betale med Dankort, kreditkort eller med Mobilepay.

Vi reserverer pengene på dit kreditkort, indtil hundepasseren har godkendt din booking. Først når din booking er godkendt, trækker vi pengene. Hvis din booking anmodning bliver annulleret, eller ikke godkendes af hundepasseren inden for 7 dage, bliver pengene frigjort på dit kort.

 

Hvornår betaler jeg for en pasning?

 

Betalingen for en booking bliver trukket, når hundepasseren godkender din bookingforespørgsel - på samme måde, som når du bestiller en flybillet. Pengene bliver deponeret hos Dogley, og overføres til hundepasseren senest 3 dage efter pasningen er afsluttet.

 

Kan jeg møde hundepasseren, før jeg bestemmer mig?

 

Ja, vi anbefaler altid, at du inden første pasning hos en ny hundepasser arrangerer et "Hils på" møde, hvor din hund og dig kan møde vedkommende, og sikre jer at det er den rigtige hundepasser for jer. Hvis du ikke har tillid til, at det er den rigtige hundepasser for din hund, kan du aflyse pasningsaftalen. 

Kan jeg få mine penge tilbage, hvis jeg  ønsker at aflyse efter et "Hils på"?

 

Ja, hvis du eller din hundepasser efter jeres "Hils på" møde ønsker at aflyse aftalen, får du naturligvis dine penge tilbage.

 

Kan jeg annullere en bekræftet booking?

 

Planlagte pasninger kan aflyses efter følgende afbestillingsregler;
100% refusion ved aflysning minimum 10 dage før planlagt afleveringsdato.
50% refusion ved aflysning mindre end 10 dage før planlagt afleveringsdato.
Ved aflysning samme dag betales som minimum for to nætter. 
Kontakt vores kundeservice, hvis du har spørgsmål i denne forbindelse.

 

Skal jeg selv have mad med til min hund?

 

Ja, du skal selv medbringe mad. På den måde er du sikker på, at din hund får det mad den plejer at spise, og som den kan lide. Det gør hunden tryg og er med til, at den føler sig hjemme hos din hundepasser.

 

Skal jeg medbringe legetøj og andre ting til min hund?

 

Det kan ikke anbefales, at du medbringer tøjdyr, bamser med videre, som din hund kan have, mens den bliver passet. Disse effekter vil lugte af dig og din familie, og kan medvirke til, at din hund savner jer, og derfor ikke trives så godt, som den ellers kunne. Men husk at medbringe halsbånd med hundetegn, hundesnore og andre ting, som din hundepasser skal bruge under pasningen.

 

Er Dogley kun til pasning i flere dage?

 

Nej, vi formidler hundepasning, uanset om det er én eller flere dage du og din hund har behov for. Det kan også være dagspasning eller hundeluftning, og nogle hundepassere tilbyder tilmed, at pasningen kan foregå i dit eget hjem. Læs på hundepasserens profil, hvilke tjenester der tilbydes.

 

Hvilke betalingsmetoder tilbyder Dogley?

 

Du kan betale med Dankort, Visa, Mastercard og andre udbredte kreditkort samt Mobilepay. vi anvender det sikre og udbredte danske betalingssystem QuickPay. QuickPay er certificeret efter den seneste udgave af PCI DSS Level 1.

 

Hvilke gebyrer tager Dogley?

 

Vores servicegebyr på 14,4% ekskl. moms. og 18% inkl. moms. Gebyret dækker også vores omkostninger til drift og videreudviklng af hjemmesiden, online booking- og betalingssystemet samt skadesforsikring via If Forsikring ved alle pasninger booket gennem Dogley. Prisen for hundepasning, som fremgår af hundepasserens profil, er totalprisen, du kommer til at betale inkl. alle gebyrer.

 

Kan jeg betale min hundepasser direkte?

Nej, alle bookinger og betalinger skal ske gennem Dogley, hvor du betaler med dit kreditkort eller Mobilepay. På den måde er begge parter sikret bedst muligt, og din hund er dækket af forsikring, mens den bliver passet. Samtidig har din hundepasser adgang til kyndig 24/7 support hvis der opstår problemer under pasningen. 

 

Hvordan tilmelder jeg mig til Dogley? 

 

Du tilmelder dig med din email eller Facebook ved at klikke på 'Tilmeld'. Herefter vil du blive bedt om at vælge adgangskode og indtaste nogle få oplysninger om dig selv, din hund og din adresse. Du kan også oploade et profilbillede og et billede af din hund. Det er gratis at tilmelde sig. 

 

Kan jeg søge efter hundepasser uden at tilmelde mig?

 

Ja, du kan sagtens søge efter en hundepasser i dit lokalområde, uden at tilmelde dig. Men for at kunne kontakte en hundepasser og foretage bookinger, skal du tilmelde dig Dogley og være logget ind. Det er gratis at tilmelde sig.

 

Hvordan aftaler jeg en hundeluftning?

 

Når du har fundet en hundepasser til at lufte din hund, kan du sende en besked og aftale, hvornår du ønsker din hund luftet, og hvordan hundepasseren kan hente din hund.

 

Hvor lang er en dagspasning og hvordan aftaler jeg det?

 

Dagspasning dækker over pasning i dagtimerne, fx fra om morgenen mellem kl. 8-9 til om eftermiddagen mellem kl. 15-17, men kan også være kortere eller i aftentimerne. Når du har fundet din hundepasser på Dogley, kan du sende en besked til vedkommende med dine specifikke ønsker til dagspasning.
 

Hvor lang tid er døgnpasning?

Når du booker pasning med overnatning betaler du både for den dag du afleverer din hund, og den dag du henter den. Det betyder at hundepasseren har afsat begge dage til at passe din hund, og at du uden at betale ekstra kan aflevere tidligt og afhente sent. Vi anbefaler at du altid aftaler de nærmere detaljer omkring aflevering og afhentning med din hundepasser gennem beskedsystemet, inden du booker.

Kan jeg få min hund passet hjemme hos mig selv?

Ja, der er flere af vores hundepassere der også tilbyder pasning i hundens eget hjem. Udover at hunden er i trygge omgivelser, har du den fordel at der bliver holdt øje med huset, mens du er væk.

Hvordan får hundepasseren adgang, hvis jeg har valgt pasning hos mig selv?

Hvis du har valgt, at hundepasseren skal passe din hund i dir eget hjem, kan du sende en besked til hundepasseren og aftale hvordan hundepasseren får adgang til dit hjem. Det er naturligvis også en god idé at I forinden, så du kan sikre dig, at det er en hundepasser du har tillid til, og som vil tage sig godt af både din hund og dit hus.

Hvad betyder det at hundepasserne på Dogley er godkendte?

Alle hundepassere har været igennem en manuel godkendelsesproces, hvor vi gennemgår deres ansøgning for at sikre os at de har forudsætningerne for at passe fremmede hunde. Herudover vurderer vi de uploadede billeder, og foretager diverse opslag bl.a. på på sociale medier. Først når vi gennem godkendelsesprocessen finder det sandsynliggjort, at hundepasseren er kvalificeret, bliver hundepasseren aktiv på Dogley. Selvom vi har en grundig godkendelsesproces anbefaler vi altid at man altid arrangerer et “Hils på” inden man booker en hundepasser første gang.

Hvordan tilmelder jeg mig som hundepasser?

Du klikker på 'Bliv hundepasser'. Herefter udfylder du ansøgningen, med de oplysninger du bliver bedt om, og angiver dine priser for dine pasningstjenester. Du skal også oploade et profilbillede og mindst 3 billeder af omgivelserne, hvor du vil passe hunde, samt skrive en god beskrivelse af dig selv og dine erfaringer med hundepasning. Herefter vil vores hundekyndige medarbejdere vurdere din ansøgning, kontakte dig, og forhåbentlig kan vi byde dig velkommen som hundepasser på Dogley. Du får altid svar inden for 2-3 dage.

Hvordan bliver jeg betalt for mine tjenester som hundepasser?

Senest tre dage efter pasningen overfører vi pengene for pasningen til den konto du har angivet i din profil. Beløbet du modtager er fratrukket vores servicegebyr på 18%.

Kan jeg som hundepasser afvise en booking?

Når du modtager en booking, skal du godkende den hurtigst muligt. Hvis du vælger at afvise en booking, får hundeejeren besked med det samme, og der bliver ikke trukket penge fra ejerens kreditkort.
Hvis du allerede har godkendt en booking, men tvinges til at aflyse på grund af sygdom eller anden alvorlig årsag, skal du kontakte vores support på info@Dogley.com, inden du annullerer. På den måde kan vi forsøge at finde en anden hundepasser der kan overtage pasningen.

Må jeg som hundepasser modtage betalingen direkte fra en hundejer?

Nej, alle pasninger skal bookes og betales gennem Dogley. Omgåelse af dette vil føre til øjeblikkelig eksklusion.
Årsagen hertil er, at vi kun kan opretholde vores høje serviceniveau, hvis bookinger fra alle de hundeejere vi sætter dig i forbindelse med sker igennem vores platform.

Hvad hvis hunden jeg passer laver skader på mine ting

Alle hunde som bliver passet gennem Dogley skal være dækket af den lovpligtige ansvarsforsikring, som dækker mod skader forvoldt på tredjepart. Som hundepasser skal du dog være opmærksom på at hunde du passer rent forsikringsmæssigt bliver betragtet på samme måde som hvis det var din egen. Det betyder at du selv er ansvarlig for eventuelle skader en hund du passer måtte forvolde på dig og din familie, din ejendom og ejendele.