Om Henriette
Jeg har siden jeg var helt lille altid elsket hunde. Da jeg var 9 år fik jeg min første hund, en westie, som jeg selv sørgede for at passe og havde ansvaret for. Da jeg flyttede i lejlighed besluttede jeg, at en hund på fuldtid var for stor en forpligtelse, men jeg savner at passe hund og derfor har jeg valgt at blive hundepasser. Jeg passer din hund, som var den min egen og eftersom jeg er studerende, har jeg et meget fleksibelt skema, så din hund vil ikke være meget alene og der vil være masser af tid til lange ture og hygge. Jeg bor i et lækkert område kun et stenkast fra damhussøen, grøndalspark og damhusengen med rig mulighed for at din hund kan få brændt noget krudt af og evt. møde andre hunde, hvis den kan lide dette. Jeg har stor tålmodighed hvad angår hunde og har en god forståelse for deres adfærd og behov.